Tilgange

Learn to listen. Listen to Move. Move to Change.

Low Arousal

Afstemt pædagogik

“If we are part of the problem,
then we are part of the solution” – Prof. Andy McDonnell

Low Arousal, som også kaldes afstemt pædagogik, er en konfliktnedtrappende pædagogisk tilgang. Den tager udgangspunkt i omsorg, respekt og et humanistisk menneskesyn formuleret af Dr. Ross W. Greene.

Færre konflikter. Mindre stress

Arbejder I med Low Arousal i den daglige pædagogiske praksis, er det medarbejdernes opgave at skabe en så forudsigelig og meningsfyldt hverdag som muligt og stille krav til borgerne, som de kan leve op til. Borgerne oplever hermed at blive mødt med anerkendelse og ro, samt at de kan lykkes. Medarbejderne oplever færre konflikter og mindre stress.

Rum giver ro

Ét af principperne i Low Arousal er, at ro smitter. Det lille rum af ro, som I bevidst skaber ved mentalt og fysisk at træde et skridt tilbage i en eskalerende situation, giver modparten mulighed for at falde til ro. Og jer mulighed for at trække vejret og finde den respons, der skaber tryghed og forudsigelighed.

Low Arousal kræver træning og en konstant bevidsthed på nuet og jeres pædagogiske praksis. Til gengæld kan I hurtigt opleve forandringer, der vil gøre en stor forskel for både borgere, den enkelte medarbejder og det interne samarbejde.

Et spørgsmål om ansvar

Ansvar og ændring af egen tækning, forestillinger og fysisk fremtoning er vigtige elementer i arbejdet med Low Arousal og i det hele taget et grundlæggende princip i mit arbejde. For ved at tage ansvar for at være en del af et problem, kan vi også påvirke situationen og være med til at skabe løsninger. Medarbejderne skal for eksempel have oplevelsen af, at de kan tale om, hvad arbejdet gør ved dem, og hvordan man som medarbejder og kolleger håndterer sin egen “arousal”.

Low Arousal går hånd i hånd med en organisation, der styrker medarbejderne og det interne og eksterne samarbejde, og giver plads til opdagelse, refleksion og evaluering i forhold til organisationens pædagogiske praksis.

I min undervisning og supervision i Low Arousal-tilgangen, læner jeg mig tæt op af den dansk-svenske psykolog Bo Hejlskov Elvéns forståelse og arbejde omkring Low Arousal, samt grundlæggeren af Low Arousal-tilgangen prof. Andrew McDonnells publikationer.

Læs mere

Humanistisk menneskesyn

“People do well, if they can” –
“Mennesker gør det rigtige, hvis de kan” – Dr. Ross W. Greene

Jeg arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn og har en tro på, at vi mennesker gør det rigtige, hvis vi kan – ligesom vi mennesker er afhængige af og udvikler os i samspil og interaktion med andre og vores omgivelser. Vores evner, vores sproglige, kulturelle og familiære baggrund, vores køn og vores relationer, for at nævne nogle påvirkninger – alle er de med til løbende at påvirke, hvordan vi oplever verden, og hvordan vi bliver set og forstået. Ligeledes har det betydning for, hvordan vi har det, og hvordan vi indgår i relationer og samarbejder med andre.

Det er derfor vigtigt for mig at møde mine kunder og klienter med en grundlæggende respekt, nysgerrighed og empati – at lytte ind til, hvordan de oplever, beskriver og handler i deres (arbejds-)liv, så de kommer trygt og styrket frem til deres næste skridt for større trivsel.

Neurodiversitet

“If you’ve met one person with autism,
you’ve met one person with autism” – Dr. Stephen Mark Shore

Begrebet neurodiversitet blev for første gang introduceret af den australske sociolog Judy Singer i 1998. Hun ønskede at skabe et ord, der fremhævede variationen og mangfoldigheden i forhold til, hvordan menneskers hjerner udvikler sig og behandler informationer – og som en følge heraf hvordan et menneske oplever, tænker, lærer og er i verden.

I 2007 blev jeg for alvor introduceret til den neurodiverse verden – både gennem teoretisk og praktisk viden og erfaringer – og siden er min fascination kun blevet større. Jeg er dybt taknemlig over at få lov til at være nysgerrig og undersøgende sammen med børn, unge og voksne med diagnoser som eksempelvis ASF og ADHD. Jeg bliver hver gang klogere på, hvad jeg kan gøre og sige og bidrage med, så begge parter oplever en form for gensidigt samspil. I mit arbejde fungerer jeg ofte som ”brobygger”, især ved at være med til at oversætte de sårbares perspektiver til os, der gerne vil støtte op omkring dem og skabe en ramme med plads til mangfoldighed og trivsel for alle.

Neurodiversitet og perspektivskifte

At skifte perspektiv anser jeg som en kompetence, der er afgørende for at kunne lykkes i arbejdet med mennesker, der dels er mere sårbare og dels oplever verden på en anden måde. Denne kompetence bidrager til at skabe og løbende udvikle små samspil, læringsfællesskaber og også et samfund, hvor der er plads til alle. Når vi udvikler vores evne til at skifte perspektiv og deler nysgerrigheden med hinanden, kan vi øge vores empati og evne til at håndtere den kompleksitet, vi møder.

Det er derfor vigtigt for mig, at vi i arbejdet med børn, unge og voksne, der udfordrer os både fagligt og menneskeligt, forsøger at sætte os ind i, hvordan de oplever verden. Det bidrager også til større synlighed omkring hvem, der har problemet, og hvordan vi kan forstå samspil og relationer, så vi kan skabe trivsel.

Læs mere

Udviklingsprocesser

“Experience is a myriad richness. We think more than we can say. We feel more than we can think. We live more than we can feel. And there is much more still” – Philosopher Eugene T. Gendlin

Jeg tror på, at forandring og udvikling kræver bevægelse. Og for der kan ske en bevægelse må vi lytte. Lytte ind i situationen. Stoppe op for at forstå, hvad der rører sig i os – og mærke beatet for at finde den respons, der bevæger.

I fastlåste og konfliktfyldte situationer er det ikke altid let at lytte og stoppe op for at finde nye veje. Min erfaring er, at det ofte er relevant – sammen med klienten eller kunden – at finde ud af, hvad præcis den enkelte, gruppen eller organisationen har brug for. Dels via teoretiske modeller og forklaringer på, hvad der sker. Dels ved at skabe et rum, hvor der er plads til at dele og tale om, hvordan vi konkret oplever og erfarer verden: sanseligt, kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt.

Når jeg faciliterer udviklingsprocesser, står jeg fast på mit humanistiske menneskesyn og grundtanken om, at vi bliver påvirkede og er afhængige af de relationer, systemer og sammenhænge, som vi er del af.

Det betyder:

  • En tro på at det enkelte menneske, gruppen eller teamet i et understøttende rum kan finde frem til, hvad der er vigtigt for dem ­og løse aktuelle udfordringer.
  • Inddragelse af oplevelses-, mentale og kropslige elementer i faciliteringerne, fordi vi herigennem får adgang til flere bevidste og ubevidste aspekter, der påvirker den måde vi sanser, tænker, føler og handler på.
  • At møde hvert menneske med en grundlæggende respekt, nysgerrighed og empati.
  • At koble teori til praksis, fordi det er i samspillet og samarbejdet i hverdagen, at vi opdager og oplever, hvordan vi agerer og bliver påvirket.
  • At der er forskellige nedslag i faciliteringen af udviklingsprocesser. Nogle gange er den enkelte, gruppen eller organisationen i fokus – andre gange fokuserer vi på løsninger eller dilemmaer.
  • At vi arbejder med perspektivskifte og fokus på, hvordan den enkelte eller gruppen oplever en situation. Det skaber vigtige samtaler om – og plads til ­– forskellighed, så vi skaber en ”både-og”-mentalitet i stedet for ”enten-eller” / ”rigtigt-forkert”.

Læs mere