Humanistisk menneskesyn
“People do well, if they can” –
“Mennesker gør det rigtige, hvis de kan” – Dr. Ross W. Greene
Jeg arbejder ud fra et humanistisk menneskesyn og har en tro på, at vi mennesker gør det rigtige, hvis vi kan – ligesom vi mennesker er afhængige af og udvikler os i samspil og interaktion med andre og vores omgivelser. Vores evner, vores sproglige, kulturelle og familiære baggrund, vores køn og vores relationer, for at nævne nogle påvirkninger – alle er de med til løbende at påvirke, hvordan vi oplever verden, og hvordan vi bliver set og forstået. Ligeledes har det betydning for, hvordan vi har det, og hvordan vi indgår i relationer og samarbejder med andre.
Det er derfor vigtigt for mig at møde mine kunder og klienter med en grundlæggende respekt, nysgerrighed og empati – at lytte ind til, hvordan de oplever, beskriver og handler i deres (arbejds-)liv, så de kommer trygt og styrket frem til deres næste skridt for større trivsel.
Neurodiversitet
“If you’ve met one person with autism,
you’ve met one person with autism” – Dr. Stephen Mark Shore
Begrebet neurodiversitet blev for første gang introduceret af den australske sociolog Judy Singer i 1998. Hun ønskede at skabe et ord, der fremhævede variationen og mangfoldigheden i forhold til, hvordan menneskers hjerner udvikler sig og behandler informationer – og som en følge heraf hvordan et menneske oplever, tænker, lærer og er i verden.
I 2007 blev jeg for alvor introduceret til den neurodiverse verden – både gennem teoretisk og praktisk viden og erfaringer – og siden er min fascination kun blevet større. Jeg er dybt taknemlig over at få lov til at være nysgerrig og undersøgende sammen med børn, unge og voksne med diagnoser som eksempelvis ASF og ADHD. Jeg bliver hver gang klogere på, hvad jeg kan gøre og sige og bidrage med, så begge parter oplever en form for gensidigt samspil. I mit arbejde fungerer jeg ofte som ”brobygger”, især ved at være med til at oversætte de sårbares perspektiver til os, der gerne vil støtte op omkring dem og skabe en ramme med plads til mangfoldighed og trivsel for alle.
Neurodiversitet og perspektivskifte
At skifte perspektiv anser jeg som en kompetence, der er afgørende for at kunne lykkes i arbejdet med mennesker, der dels er mere sårbare og dels oplever verden på en anden måde. Denne kompetence bidrager til at skabe og løbende udvikle små samspil, læringsfællesskaber og også et samfund, hvor der er plads til alle. Når vi udvikler vores evne til at skifte perspektiv og deler nysgerrigheden med hinanden, kan vi øge vores empati og evne til at håndtere den kompleksitet, vi møder.
Det er derfor vigtigt for mig, at vi i arbejdet med børn, unge og voksne, der udfordrer os både fagligt og menneskeligt, forsøger at sætte os ind i, hvordan de oplever verden. Det bidrager også til større synlighed omkring hvem, der har problemet, og hvordan vi kan forstå samspil og relationer, så vi kan skabe trivsel.
Udviklingsprocesser
“Experience is a myriad richness. We think more than we can say. We feel more than we can think. We live more than we can feel. And there is much more still” – Philosopher Eugene T. Gendlin
Jeg tror på, at forandring og udvikling kræver bevægelse. Og for der kan ske en bevægelse må vi lytte. Lytte ind i situationen. Stoppe op for at forstå, hvad der rører sig i os – og mærke beatet for at finde den respons, der bevæger.
I fastlåste og konfliktfyldte situationer er det ikke altid let at lytte og stoppe op for at finde nye veje. Min erfaring er, at det ofte er relevant – sammen med klienten eller kunden – at finde ud af, hvad præcis den enkelte, gruppen eller organisationen har brug for. Dels via teoretiske modeller og forklaringer på, hvad der sker. Dels ved at skabe et rum, hvor der er plads til at dele og tale om, hvordan vi konkret oplever og erfarer verden: sanseligt, kropsligt, følelsesmæssigt og tankemæssigt.
Når jeg faciliterer udviklingsprocesser, står jeg fast på mit humanistiske menneskesyn og grundtanken om, at vi bliver påvirkede og er afhængige af de relationer, systemer og sammenhænge, som vi er del af.
Det betyder:
- En tro på at det enkelte menneske, gruppen eller teamet i et understøttende rum kan finde frem til, hvad der er vigtigt for dem og løse aktuelle udfordringer.
- Inddragelse af oplevelses-, mentale og kropslige elementer i faciliteringerne, fordi vi herigennem får adgang til flere bevidste og ubevidste aspekter, der påvirker den måde vi sanser, tænker, føler og handler på.
- At møde hvert menneske med en grundlæggende respekt, nysgerrighed og empati.
- At koble teori til praksis, fordi det er i samspillet og samarbejdet i hverdagen, at vi opdager og oplever, hvordan vi agerer og bliver påvirket.
- At der er forskellige nedslag i faciliteringen af udviklingsprocesser. Nogle gange er den enkelte, gruppen eller organisationen i fokus – andre gange fokuserer vi på løsninger eller dilemmaer.
- At vi arbejder med perspektivskifte og fokus på, hvordan den enkelte eller gruppen oplever en situation. Det skaber vigtige samtaler om – og plads til – forskellighed, så vi skaber en ”både-og”-mentalitet i stedet for ”enten-eller” / ”rigtigt-forkert”.